Er pretotyping det nye sort indenfor agil softwareudvikling og innovation? Jeg satte mig selv en udfordring at finde ud af om arbejdsformen gav mening for mig.
I mit daglige virke er jeg agil coach og arbejder derfor udelukkende på et meta-niveau i forhold til “rigtig” arbejde. Tidligere har jeg arbejdet som softwareudvikler og har løbende forsøgt at holde mig opdateret på forskellige udviklingsplatforme. For at finde ud af om pretotyping var noget jeg kunne se en pointe i, opsatte jeg en udfordring som var indenfor mine egne kompetencer og med brugere som jeg kunne tilgå i min fritid.
Lav et spil til iPhone
Udfordringen: Kan jeg lave et simpelt spil med nok gameplay til at andre gider at bruge tid på at spille det.
Målgruppe: I det jeg har en søn på 9 år og dermed adgang til andre i den aldersgruppe blev det målgruppen. Yderligere indsnævrede jeg målgruppen til primært at være hesteinteresserede, da det er et område jeg og min familie har stor kendskab til.
Slutprodukt: iPhone spil i Apple App Store der kunne spilles af målgruppen.
Iteration 1
I pretotyping arbejdes der med hyppige iterationer og afprøvning af mockups for at finde ud af om målgruppen bryder sig om ideen og for at høre om der kan arbejdes nye tanker ind i produktet. Jeg satte mig ned med min søn og tegnede et par mockups i PowerPoint. Efterfølgende viste vi det til et par af hans venner. Vores initielle tanker om gameplay viste sig at være forkerte, da vi havde tænkt det meget mere kompliceret end hvad de følte ville være sjovt. For at pejle os ind på deres forslag bad jeg dem finde 2-3 simple spil som de mente var sjove og var noget de ville spille sammen med deres venner.
Iteration 2
Jeg tog deres feedback til mig og installerede de forslåede spil og forsøgte at finde ud af hvilke elementer jeg kunne tage med over i det nye spil. Nogle af elementerne gik ud på at styring og gameplay skulle være så simpelt og genkendeligt at man ikke skulle bruge tid på vejledning fra første forsøg. Efter lidt research satte jeg mig ned med en editor og begyndte at opbygge en HTML5 side med Javascript til styring af logikken. Det smarte ved denne løsning er at det er hurtigt at udvikle i samt giver mulighed for kompilering til en native app via frameworks som Cordova og Adobe Phonegap. Efter et par dage havde jeg en udgave som var spilbar og jeg tog derfor endnu en runde med min søn og hans venner for at høre deres input igen. Intet blev filtreret. De savnede gameplay, synes at styring af karakteren var forkert og generelt var der for lidt “sjov” ved spillet. På bedste agile coach maner skrev jeg deres forslag til forbedringer ned på post-its og bad dem hjælpe med at vurdere hvad der var vigtigst i forhold til at lave et sjovt spil. Deres input blev taget i mod med kyshånd og jeg gik tilbage til min editor og arbejdede videre.
Iteration 3
Med afsæt i deres feedback blev der nu indarbejdet en simplere styring i spillet samt to ekstra elementer som gjorde gameplayet sjovere: en hiscore baseret på hvor langt spilleren var nået samt flere karakterer som kunne “låses op” efterhånden som ens personlige hiscore blev højere. Disse elementer blev indarbejdet i Javascriptet og jeg kompilerede den første native app med Cordova og Adobe Phonegap med efterfølgende afprøvning via Apple Testflight. Det var nu tid til endnu en runde med målgruppen for at høre deres vurdering: De var meget glade for de ekstra elementer der var kommet til gameplay og begyndte nu at fokusere på at grafikken ikke var pæn og at lyden i spillet var kedelig. Generelt gik de mere ned i detaljen i denne iteration end ved de tidligere iterationer (en “aha” oplevelse for den agile coach). Sammen med børnene satte jeg mig ned og udvalgte nogle musikstykker der kunne bruges til baggrundsmusik og vi “tweakede” grafikken så den blev en hel del pænere at se på.
Konklussion
I denne afart af pretotyping gav det fuld valuta at arbejde med hypoteser og prototyper for at nå frem til et hæderligt resultat som kunne lanceres i Apple App Store. Det var interessant at se hvordan målgruppen var gode til at fokusere på de store linjer i starten og så snart der kom et spilbart produkt på banen blev feedbacken mere detaljeorienteret. Med afsæt i denne afgrænsede afprøvning af pretotyping vil jeg helt klart anbefale metoden til produktudvikling og idemodning, da det var meget værdifuldt.
Det endelige resultat kan ses på dette link: https://appsto.re/dk/2rQZeb.i
Altid godt at få afprøvet tingene i praksis. Din fremgangsmåde virker meget naturlig for mig, men jeg er sikkert også blevet påvirket af at abejde agilt i alle disse år. Det passer i hvert fald godt med den måde vores nyeste produkt Linkstacks er blevet til.
Jeg har tidligere skrevet lidt om nogle pretotyping-teknikker http://qed.dk/therese-hansen/2014/06/23/faa-bekraeftet-din-gut-feeling-med-pretotyping/
Tænker du at fremgangsmåden har nogle begrænsninger?
Jeg tror at de største udfordringer er at finde de korrekte respondenter samt at holde snuden i sporet. Inputs kan let stikke i mange retninger – også væk fra den oprindelige tanke.
Angående begrænsing, så tænker jeg at det umiddelbart finder bedst anvendelse ved produktudvikling og ideskabelse da det leder til en konkretisering af en hypotese.
Fedt spil. Men svært.
Jeg ønsker mig flere liv, og måske mindre abrupt død. 🙂
Tak for feedback på produktet. Vi er også kommet til en række forbedringer: banen er for svær, gameplay skal være mere tro mod de faktiske regler (dvs man får 3 forsøg til at forcere en forhindring og springer man ikke langt nok får man fejl point) og så skal ‘dødsscenen’ ikke bare springe direkte til menuen 🙂