De fleste der anvender story points har en let genkendelig baseline som udgangspunkt for f.eks. planning poker. Ofte ender man dog ud i en situation hvor det kan være svært at huske detaljerne om de konkrete stories udvalgt til baselinen.
Det kan derfor være en fordel at hænge baselinen op ved siden af sit Scrum board, så det er tilgængeligt så snart der skal estimeres stories. I tillæg kan også løbende opdatere sin baseline i takt med at der kommer en ny reference-story på banen (den nye hænges blot oven på den gamle).
Har man sin baseline og reference-stories til at hænge på væggen, så kan man evt. også erstatte planning poker med blot at placere den nye story, fysisk, et passende sted på skalaen for at angive estimat.
Inspiration til nedbrydning og estimering:
- Story point estimat for en passende stor story er 1/6 – 1/8 af teamets velocity, svarende til at der kan behandles 6-8 user stories per sprint.
- Ved sprint planlægning nedbrydes de enkelte user stories til tasks eller opgaver. De nedbrudte tasks bør rammesættes således at de kan løses i løbet af en arbejdsdag. Denne nedbrydning sikrer at der kan ses synlig fremdrift i løbet af sprintet.
- User stories bør være beskrevet med skelen til INVEST med SMARTe accept/done kriterier.
- Nedbrudte tasks bør være beskrevet med output af opgaven, dvs. ”Opdater kode” er en dårlig tekst på en task mens ”Kode opdateret til at håndtere tilstanden sleeping”. Det er en god ide at tasken relaterer til accept/done kriterier på user story så man sikrer at alle aspekter bliver berørt.
Be the first to comment on "Estimering og nedbrydning"