Mindre makværk, mere håndværk

Et halvt år inde i 2017, og technical-sporet af b-agile er begyndt at sætte sit aftryk i Bankdata. To af de vigtigste elementer er introduktionen af technical coach-rollen samt b-agile test foundation.

Årsagen til at jeg vælger at fremhæve disse initiativer, er, at de er unikke i branchen. Personligt har jeg set mange agile transformationer stoppe ved udrulningen af Scrum. Det er naturligvis ikke godt nok, da det primært fokuserer på processer og mekanisk agilitet. Bankdata har haft held med et fortsat fokus på forbedringskultur og endnu mere agilitet.

Developers, developers, developers
Technical coach er en spændende rolle uden pendanter i andre virksomheder. Rollen fungerer som en blanding mellem en agil coach og en lead developer. Guildet arbejder med en formel definition, men nogle af de kompetencer, jeg ser hos vore technical coaches, er:

I rollen som technical coach arbejder man coachende, man underviser, og man faciliterer i tæt samarbejde med både agile coaches samt andre technical coaches. Yderligere er man med til at inspirere på tværs af teams i eget udviklingsområde samt i hele Bankdata.

Mindre makværk, mere håndværk
Via b-agile test foundation understøttes Bankdatas mål for 2017, og samtidig hjælpes teams til at dyrke professionalisme og deres håndværk yderligere. Fokus for forløbet er kvalitetssikring og agiltest.

Forløbet er opdelt i fire dele:

  • AS-IS workshop, 3 timer
    Definition og afstemning af nuværende kvalitetssikrende aktiviteter og risiko på produkter og systemer
  • Undervisning, 2 dage
    Fællesforståelse for agiltest, testprincipper og praktikker
  • TO-BE workshop, 4 timer
    Planlægning af fremtidige aktiviteter ved brug af testvision
  • Coaching, 2-4 sprints
    Technical coach hjælper med værktøjer, metoder og software craftsmanship

Teamet, technical coach og agil coach arbejder tæt sammen for at implementere forløbet og fastholde forbedringskulturen efterfølgende.

Et vigtigt element i udrulningen er, at det ikke kontrolleres centralt – på mest agile vis håndteres planlægning, undervisning og coaching lokalt i de enkelte udviklingsområder. Der er derfor minimal ventetid, fra et team ønsker assistance til leverance.

Be the first to comment on "Mindre makværk, mere håndværk"

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.